Den svære tegning
Første gang, jeg blev spurgt, om jeg ville tegne et englebarn, var det med bankende hjerte, at jeg åbnede billedfilen. Et dødt barn. Alle forældres største frygt, lige fra vi finder ud af, at vi er gravide til – ja, til vi ikke er mere. Da jeg først havde åbnet billedfilen og mit hjerte var faldet til ro, indså jeg, at det her billede var ikke bare af et dødt barn, men af et barn, der betød så utroligt meget for dets forældre. Et barn, som var lige så virkelig som andre børn, men som blot havde været her alt for kort tid.
Læs her, hvad en mor til et englebarn skriver:
Vi fik i 2018 lavet 3 plakater af vores 3 børn. Og vores ene plakat – af vores yngste, Mynte, som er vores allesammen lille engel, er blevet en del af min sorgproces. Vi mistede Mynte i 2017 til en hjertefejl.
Det betyder så meget for os, at have hende hængende herhjemme. Her sammen med sine søskende. Med åbne øjne og fuld af liv. Vi har en lille samling billeder af Mynte, men det er ikke mange, derfor betyder det virkelig meget for os, at hun er foreviget på sin helt egen plakat.
Det er meget skrøbeligt, når man som Mor til en engel og ikke ved hvordan folk vil reagere på ens ønske, om at behandle ens englebarn på lige fod med ens andre børn – eller børn generelt. Og jeg frygtede lidt, at jeg ikke kunne få lov at få en tegning af Mynte.
Mynte er jo … Ja, D-ordet er stadig for hårdt at sige.
Men sådan blev mit ønske SLET ikke taget imod hos Original lines.
Maria, tegneren, ringede mig op. Hun var rørt – og hun fik mig til at føle mig helt tryg, med mit aller dyrebareste i hendes hænder.
Hun tegnede Mynte LIGE som hun så ud. De stærke øjne og det lidt skrøbelige blik. Maria og jeg skrev frem og tilbage om forskellige ideer og forslag. Mynte havde respirator og plaster ved næsen på de billeder, jeg bedst kunne lide. Dem kunne Maria “fjerne” på tegningen og så kom hendes lille fine næse frem. Og hun ligner sådan sine søskende. Vi så ikke selv alt “grejet” i hendes lille ansigt, så billedet blev LIGE som vi så hende.
Og hendes lille sprutte, som alle indlagte børn fik i den tid, fik også plads på billedet.
Jeg er stadig dybt rørt over Marias evne til at gengive mine børn – i mine plakater.
Og jeg nyder at kigge på Mynte HVER dag. Hun hænger i vores spisestue, og er med ved hvert måltid, hver en sammenkomst og hver en fest.
// Chili
Et synligt minde
Så englebørnene – de er her. De er og vil altid være en del af familiens liv. Uanset om de er født langt før tid eller tættere på termin. Jeg har tegnet de helt små, alt for tidligt fødte. Jeg har tegnet de større børn, der var klar til at komme til verden, men som var syge og ikke klarede den. Og hvor det eneste minde, forældrene har, er sorgen inden i og lidt barske fotografier af deres barn. Fotografier, der bedst kan gemmes væk i en skuffe. Og som måske er til mere pine end til trøst. Uanset hvad, er det disse fotografier jeg bruger til at skabe et tegnet, grafisk minde på papir. Ofte har der været sonder, der har skullet tegnes væk eller tøj eller klæde, der skulle tegnes på. Ofte har jeg tegnet et symbol eller en ting ind, der har haft en særlig betydning. Især er de små hæklede krammesprutter ofte tilføjet på tegningen. Men fælles for alle disse tegninger er, at de er et minde om et barn, der var her alt for kort tid. Et minde, der kan hænges frem og vises for alle, frem for at blive gemt væk i en skuffe. Og jeg er fuld af ærefrygt over den tillid, forældrene viser mig ved at lukke mig ind i så personligt et rum.
De kærligste hilsner
Maria